mandag den 12. november 2012

EP denne uge: besøg af Angela Merkel, lufthavnslovgivning, Erasmus

Den tyske forbundskansler Angela Merkel mødes med Europa-Parlamentets formand Martin Schulz på onsdag, efterfulgt af en diskussion med MEP'erne om krisen. Dagen efter vil Martin Schulz besøge Italien, og bl.a. mødes med den italienske præsident Giorgio Napolitano.

Udvalgsarbejde

Transportudvalget vil tirsdag stemme om 3 betænkninger om lufthavnslovgivning, der beskæftiger sig med støj, groundhandling og tildeling af slots med henblik på at forbedre lufthavnenes effektivitet og konkurrenceevne.

Det Økonomiske Udvalg vil tirsdag drøfte et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Udvalget For Beskæftigelse og Sociale Anliggender vil tirsdag stemme om fremtiden for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, som hjælper afskedigede arbejdere med at finde et nyt job,  og samme dag vil Uddannelsesudvalget drøfte fremtiden for det populære Erasmus-program i perioden 2014 - 2020.

Udvalget for International Handel vil tirsdag afholde en høring om investeringsmuligheder mellem EU og Kina,  og Udvalget om Borgernes Rettigheder arrangerer en høring om mediefrihed i EU.

Andre begivenheder

De tre film, der er nomineret til Lux-prisen 2012, vil i denne uge blive vist Europa-Parlamentet. Vinderen vil blive valgt af MEP'erne og blive offentliggjort den 21. november.

EP's Facebook-fans vil få mulighed til at chatte med Martin Callanan, leder af De Europæiske Konservative og Reformister på onsdag og debattere, om mere eller mindre EU er svaret på krisen.

søndag den 11. november 2012

Martin Callanan: "Den fælles europæiske politik har ikke fungeret"

Callanan chattede med stor entusiasme, svarede på alle spørgsmål, og inviterede vores Facebook-fans til at komme med ideer til hans debat med den tyske kansler Angela Merkel den dag.

Han talte om sine ideer for et andet EU som en måde at overvinde det demokratiske underskud og tackle krisen. "Det er klart, at de fælles europæiske politikker ikke har virket - landbrug og fiskeri er gode eksempler Vi har brug for er et mere fleksibelt Europa med flere beføjelser, der tilbageføres til medlemsstaterne.".

Martin Callanan sagde, at problemet var, at nærhedsprincippet ikke blev overholdt. "Vi skal være praktiske, på hvilket niveau udøves magt bedst? Der er et massivt demokratisk underskud i EU, og folk føler, at de har mistet kontrollen Vi bør se nøje på, hvilke politikker der fungerer bedst på europæisk og nationalt plan, og det er klart, at visse politikker på europæisk plan i øjeblikket ikke fungerer ordentligt."

Callanan mente, at der behøves flere reformer for at komme ud af krisen, frihandelsaftaler, styrkelse af det indre marked, mere fleksible arbejdsmarkeder, og nedbringelse af den lovgivningsmæssige byrde for de europæiske virksomheder.

Callanan insisterede også på at skære i støtten til EU. "Den mest ønskelige resultat er, at EU-budgettet reduceres for at spare medlemslandenes penge Det er helt perverst, at EU skal indføre besparelser og nedskæringer i medlemslandene, mens EU-budgettet fortsætter med at vokse centralt. Hvis nøjsomhed er godt nok for medlemslandenes tjenestemænd, er det også godt nok for EU-institutionerne." Han mente, at EU bør skære ned på affald og prioritere områder som forskning og udvikling.

Callanan sagde, at lande bør have lov til at opgive euroen, hvis de vil. "Hvad vi har brug for i Europa, er en tilbagevenden til konkurrenceevnen og den økonomiske vækst og det bliver stadig mere klart, at det inden for den spændetrøje, som den fælles valuta er, vil være vanskeligt for nogle lande at opnå dette. Derfor tror jeg, selv om det er op til de enkelte lande selv at bestemme, at det et den mindst dårlige løsning."

Forskningsmiljø på CBS får ros af EU

Forskningsfrihed, karriereudvikling, forskningspraksis og kontraktforhold er nogle af de rettigheder for og krav til forskere og arbejdsgivere, som skal være i orden for at skabe de bedste vilkår for forskning. Og det arbejder CBS på at sikre i en grad, så universitetet netop har fået tilladelse af EU-Kommissionen til at bruge logoet HR Excellence in Research om personalepolitikken for forskere.
- Det er en bekræftelse af, at CBS lever op til de standarder, der gælder i Europa, og at vi er et universitet i international klasse. HR-Excellence in Research vil gøre det nemmere at rekruttere på det globale jobmarked, siger HR-chef Claus Durck Hovej.
40 krav og rettigheder
Anerkendelsen fra EU-Kommissionen kommer efter cirka to års kortlægningsarbejde, hvor HR sammen med medarbejderrepræsentanter har analyseret CBS’ praksis og procedurer i forhold til de 40 krav og rettigheder som er indeholdt i Europæisk charter for forskere og Adfærdskodeks for ansættelse af forskere. Nogle af charterets fokusområder opfyldte CBS på lige fod med andre danske universiteter på baggrund af danske lovkrav eller overenskomster. Andre fokusområder er i mellemtiden blevet formelt forankret i organisationen som fx equal opportunities.
Tilbage er tre områder, som CBS har udarbejdet strategi og handleplan for. Det er information til forskere om de juridiske forpligtigelser ved forvaltning af forskningsmidler, understøttelse af forskermobilitet og støtte omkring forskeres karriererådgivning. CBS er i hus med de to første områder i tredje kvartal 2013, karriererådgivningen bliver endeligt forankret i 2015.
Redskab til selvrefleksion
Værdien af charter og kodeks er ifølge lektor Lynn Roseberry, Equal Opportunities Officer på CBS og en af de forskere, der har siddet med i arbejdsgruppen som medarbejderrepræsentant, at CBS benchmarker sig i forhold til god praksis i Europa. HR Excellence in Research er i Lynn Roseberrys optik et redskab til selvrefleksion som universitet.
- CBS er et ambitiøst universitet, som gerne vil være blandt de bedste internationalt. Forskermiljøet kan bære at sammenligne sig med de bedste, og det er mit klare indtryk, at der et ønske om at forbedre de områder, som HR Excellence in Research hjælper med at udpege, siger Lynn Roseberry.
Ifølge EU-Kommissionen gives HR-Excellence in Research og tilladelsen til at bruge logo kun til de organisationer, der har gjort en dokumenteret indsats for at smelte strategi og praksis sammen med principperne i charter og kodeks. Anerkendelsen er ikke ensbetydende med, at en organisation er i mål på alle områder, men bekræfter, at organisationen har truffet dedikerede valg om at stræbe efter det optimale forskningsmiljø, hvad angår arbejdsvilkår for forskere og måden forskningen udøves på. Hvert fjerde år revideres HR-strategi og handleplaner med støtte fra EU-Kommissionen.

Livsstil - Disse købekager kan du spise, når du er på kur

Uanset hvor light kagerne ser ud eller, hvor lidt fedt der er i, så er der alligevel kalorier af en vis mængde. Når det så er sagt, så findes der nogle kager, som er bedre, hvis du ikke kan stå for fristelsen. Først og fremmest skal du finde nogle med ingen eller næsten ingen fedt. Dernæst skal du naturligvis stadig passe på den mængde, som du spiser.
Du får her et bud på, hvad du skal vælge, når du køber kager:
Roulader uden creme. Feks. hindbærroulade. Den er lavet på en pisket dej af æg og sukker og rullet med marmelade.
Marengs, rutebiler og fuglereder. De er lavet på æggehvider og sukker. Marengskager kan fx fyldes med frisk og henkogt frugt og serveres med en mager vaniljecreme eller græsk yoghurt med et strejf af vanilje og sukker. Bunden er heller ikke tilsat fedt og er let og luftig.
Vandkringle. Den er ikke fedtfri, men den er langt bedre, hvis du sammenligner den med andre former for wienerbrød.
Lagkage. Hvis lagkagen er lagt sammen med creme og syltetøj kommer fedtet udelukkende fra det flødeskum, du spiser til. Så hvis lagkagen er med et minimum af flødeskum, vil den være et bedre valg end boller med tandsmør.
Husk at vælg mængderne med måde og beslut at det ikke skal være for tit.