onsdag den 26. december 2012

CBS styrker iværksætterne

Da CSE afholdt prisuddeling og debatmøde på CBS, var innovation ikke til at komme uden om. Sådan har det været i de fem år, som CSE har været med til at skabe et mere handlekraftigt og entreprenant tænkende Danmark. Priserne blev i år givet til et socialøkonomisk cykelkompagni ”Cykelven” , jobportalen ”Graduateland” samt rejsearrangørerne ”Pissup rejser”.
Hvert år er CSE i kontakt med flere hundrede studerende fra landets universiteter, der får professionel rådgivning og kontakt til det nødvendige netværk i erhvervslivet. 

Partnerskaberne er afgørende
CSE’s vision er at skabe et praksisorienteret forum baseret på et tværdisciplinært samarbejde mellem universitetsverdenen, erhvervslivet og entreprenante ildsjæle. Partnerskaber er i den forbindelse afgørende, forklarer Karina Rothoff, der er administrerende direktør i CSE:

- Ofte arbejder iværksætterne med flere forskellige idéer samtidig, og det bakker CSE dem op i. Det er markedet og de partnerskaber, som iværksætterne knytter undervejs i arbejdsprocessen, der afgør, hvilken idé der skal føres ud i livet. Viden om markedet gør forskellen på succes og fiasko, og derfor er partnerskaber med aktører fra de enkelte fagområder og brancher afgørende, siger hun om strategien for partnerskaberne i CSE.
BFF = innovation og entreprenørskab
Et af CSE’s redskaber til at skabe entreprenørskab er praksisorienteret innovation, hvor idéer markedsmodnes og kommercialiseres – det var også et tema ved paneldebatten.
- Det er en klassisk tanke, at universiteter bringer patenter og forskning til markedet, som så forventes at kommercialisere videre. Det, vi arbejder med i CSE, er at knytte innovation og entreprenørskab sammen. I den etablerede tankegang mangler opmærksomheden på markedsmodning, for at bæredygtig kommercialisering rent faktisk kan lykkes. Vi har bidraget med - og bidrager stadig til, at iværksætterne finder den rigtige forretningsmodel, de rigtige aftagere og ikke mindst de rigtige samarbejdspartnere, siger Karina Rothorff.
Selvom forretningsidéer er vidt forskellige, rejses der i udviklingsfaserne ofte de samme spørgsmål, når der skal kreeres nye forretningsmodeller. CSE arbejder derfor meget med vidensdeling mellem mere erfarne og nye iværksættere.
Der blev givet priser til de mest modige og succesrige entreprenante kræfter, som har opstartet virksomheder i samarbejde med CSE i 2012.
Priserne, som blev givet til konferencen, donerede København Handelstands Klub. Årets vindere var:

søndag den 9. december 2012

To nye businessuddannelser i projektledelse og kommunikation

De kommende bachelorer i projektledelse og kandidater i international business communication in multicultural organizations bliver ikke specialister inden for ét fag – traditionelt set. I stedet for alene at være gode projektledere og kommunikatører, vil de også have flair for regnskaber og virksomhedsstrukturer på internationalt niveau, og nogle vil f.eks. også have kompetencer inden for jura og teknik.
Projektleder med budgetrammen på plads
Studenter med lyst til tal, sprog og projekter kan søge ind på HA i erhvervsøkonomi og projektledelse. Lise Justesen, der er lektor ved Institut for Organisation, er med til at udvikle uddannelsen. Hun fortæller, at uddannelsen adskiller sig væsensforskelligt fra videreuddannelser inden for projektledelse:
- Her bygger uddannelsen på forskningsbaseret undervisning. Projektledelsesredskaberne bliver ikke bare lanceret, men de studerende skal lære at stille kritiske spørgsmål og forstå projekter i den sammenhæng, de indgår i. Teori vil også blive omsat i praksis, og de studerende skal arbejde med projektledelse i relation til de erhvervsøkonomiske fag. Dvs. de har kernefag inden for organisation og regnskab, finansiering, afsætning og statistik. De fag skal bruges til projektledelse, f.eks. hvis der skal udvikles og markedsføres et nyt produkt, lanceres en politisk kampagne eller stables en festival på benene. På uddannelsen lærer de således at sætte et budget sammen, de lærer om tidsstyring, og de lærer om netværkers betydning, og hvordan de bruges, siger Lise Justesen.

Hvilke job en HA i erhvervsøkonomi og projektledelse kvalificerer til, afhænger af hvilken toning den studerende vælger på kandidaten. På CBS kan det eksempelvis være inden for creative industries, finansiering eller strategi og ledelse.
Intern kommunikation i multinationale selskaber
I store virksomheder er der brug for ekspertise inden for organisationens videndeling og forståelse for, hvordan kommunikation fungerer i forskellige kontekster, kulturer og i forskellige lande. Department of International Business Communication (IBC) udbyder (i samarbejde med Institut for IT-ledelse og Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse) nu en ny uddannelse i intern kommunikation.
En kandidat i multicultural communication in organizations (MCO), som uddannelsen hedder, vil kunne navigere i de multinationale virksomheders farvande, fortæller Margrethe Mondahl, der er lektor på IBC og studieleder på uddannelsen:
- Uddannelsen er engelsksproget, så potentialet er internationalt. De studerende arbejder med kultur, identitet og organisation, strategisk kommunikation, videndeling og ekspertkommunikation. De bliver superformidlere af både teknisk eller juridisk svært stof, organisationsværdier og -ansvar til en global markedsplads, for det er de multinationale virksomheders behov, der er i centrum for uddannelsen. Kandidaterne i MCO skal både have forståelse for virksomhedernes rammer og de kulturelle udfordringer, som de står i kommunikativt, siger Margrethe Mondahl.
Department of International Business Communication (IBC) åbnede d. 1. maj i år. Et af formålene med IBC er at erhvervsrette sproglige og interkulturelle uddannelser. Margrethe Mondahl understreger, at uddannelsen ikke er at forveksle med den ‘gamle’ cand.ling.merc. Uddannelsen er designet som overbygningsuddannelse til CBS' egen Engelsk og Organisationskommunikationsuddannelse. Målgruppen for uddannelsen er også internationale studerende.

mandag den 12. november 2012

EP denne uge: besøg af Angela Merkel, lufthavnslovgivning, Erasmus

Den tyske forbundskansler Angela Merkel mødes med Europa-Parlamentets formand Martin Schulz på onsdag, efterfulgt af en diskussion med MEP'erne om krisen. Dagen efter vil Martin Schulz besøge Italien, og bl.a. mødes med den italienske præsident Giorgio Napolitano.

Udvalgsarbejde

Transportudvalget vil tirsdag stemme om 3 betænkninger om lufthavnslovgivning, der beskæftiger sig med støj, groundhandling og tildeling af slots med henblik på at forbedre lufthavnenes effektivitet og konkurrenceevne.

Det Økonomiske Udvalg vil tirsdag drøfte et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Udvalget For Beskæftigelse og Sociale Anliggender vil tirsdag stemme om fremtiden for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, som hjælper afskedigede arbejdere med at finde et nyt job,  og samme dag vil Uddannelsesudvalget drøfte fremtiden for det populære Erasmus-program i perioden 2014 - 2020.

Udvalget for International Handel vil tirsdag afholde en høring om investeringsmuligheder mellem EU og Kina,  og Udvalget om Borgernes Rettigheder arrangerer en høring om mediefrihed i EU.

Andre begivenheder

De tre film, der er nomineret til Lux-prisen 2012, vil i denne uge blive vist Europa-Parlamentet. Vinderen vil blive valgt af MEP'erne og blive offentliggjort den 21. november.

EP's Facebook-fans vil få mulighed til at chatte med Martin Callanan, leder af De Europæiske Konservative og Reformister på onsdag og debattere, om mere eller mindre EU er svaret på krisen.

søndag den 11. november 2012

Martin Callanan: "Den fælles europæiske politik har ikke fungeret"

Callanan chattede med stor entusiasme, svarede på alle spørgsmål, og inviterede vores Facebook-fans til at komme med ideer til hans debat med den tyske kansler Angela Merkel den dag.

Han talte om sine ideer for et andet EU som en måde at overvinde det demokratiske underskud og tackle krisen. "Det er klart, at de fælles europæiske politikker ikke har virket - landbrug og fiskeri er gode eksempler Vi har brug for er et mere fleksibelt Europa med flere beføjelser, der tilbageføres til medlemsstaterne.".

Martin Callanan sagde, at problemet var, at nærhedsprincippet ikke blev overholdt. "Vi skal være praktiske, på hvilket niveau udøves magt bedst? Der er et massivt demokratisk underskud i EU, og folk føler, at de har mistet kontrollen Vi bør se nøje på, hvilke politikker der fungerer bedst på europæisk og nationalt plan, og det er klart, at visse politikker på europæisk plan i øjeblikket ikke fungerer ordentligt."

Callanan mente, at der behøves flere reformer for at komme ud af krisen, frihandelsaftaler, styrkelse af det indre marked, mere fleksible arbejdsmarkeder, og nedbringelse af den lovgivningsmæssige byrde for de europæiske virksomheder.

Callanan insisterede også på at skære i støtten til EU. "Den mest ønskelige resultat er, at EU-budgettet reduceres for at spare medlemslandenes penge Det er helt perverst, at EU skal indføre besparelser og nedskæringer i medlemslandene, mens EU-budgettet fortsætter med at vokse centralt. Hvis nøjsomhed er godt nok for medlemslandenes tjenestemænd, er det også godt nok for EU-institutionerne." Han mente, at EU bør skære ned på affald og prioritere områder som forskning og udvikling.

Callanan sagde, at lande bør have lov til at opgive euroen, hvis de vil. "Hvad vi har brug for i Europa, er en tilbagevenden til konkurrenceevnen og den økonomiske vækst og det bliver stadig mere klart, at det inden for den spændetrøje, som den fælles valuta er, vil være vanskeligt for nogle lande at opnå dette. Derfor tror jeg, selv om det er op til de enkelte lande selv at bestemme, at det et den mindst dårlige løsning."

Forskningsmiljø på CBS får ros af EU

Forskningsfrihed, karriereudvikling, forskningspraksis og kontraktforhold er nogle af de rettigheder for og krav til forskere og arbejdsgivere, som skal være i orden for at skabe de bedste vilkår for forskning. Og det arbejder CBS på at sikre i en grad, så universitetet netop har fået tilladelse af EU-Kommissionen til at bruge logoet HR Excellence in Research om personalepolitikken for forskere.
- Det er en bekræftelse af, at CBS lever op til de standarder, der gælder i Europa, og at vi er et universitet i international klasse. HR-Excellence in Research vil gøre det nemmere at rekruttere på det globale jobmarked, siger HR-chef Claus Durck Hovej.
40 krav og rettigheder
Anerkendelsen fra EU-Kommissionen kommer efter cirka to års kortlægningsarbejde, hvor HR sammen med medarbejderrepræsentanter har analyseret CBS’ praksis og procedurer i forhold til de 40 krav og rettigheder som er indeholdt i Europæisk charter for forskere og Adfærdskodeks for ansættelse af forskere. Nogle af charterets fokusområder opfyldte CBS på lige fod med andre danske universiteter på baggrund af danske lovkrav eller overenskomster. Andre fokusområder er i mellemtiden blevet formelt forankret i organisationen som fx equal opportunities.
Tilbage er tre områder, som CBS har udarbejdet strategi og handleplan for. Det er information til forskere om de juridiske forpligtigelser ved forvaltning af forskningsmidler, understøttelse af forskermobilitet og støtte omkring forskeres karriererådgivning. CBS er i hus med de to første områder i tredje kvartal 2013, karriererådgivningen bliver endeligt forankret i 2015.
Redskab til selvrefleksion
Værdien af charter og kodeks er ifølge lektor Lynn Roseberry, Equal Opportunities Officer på CBS og en af de forskere, der har siddet med i arbejdsgruppen som medarbejderrepræsentant, at CBS benchmarker sig i forhold til god praksis i Europa. HR Excellence in Research er i Lynn Roseberrys optik et redskab til selvrefleksion som universitet.
- CBS er et ambitiøst universitet, som gerne vil være blandt de bedste internationalt. Forskermiljøet kan bære at sammenligne sig med de bedste, og det er mit klare indtryk, at der et ønske om at forbedre de områder, som HR Excellence in Research hjælper med at udpege, siger Lynn Roseberry.
Ifølge EU-Kommissionen gives HR-Excellence in Research og tilladelsen til at bruge logo kun til de organisationer, der har gjort en dokumenteret indsats for at smelte strategi og praksis sammen med principperne i charter og kodeks. Anerkendelsen er ikke ensbetydende med, at en organisation er i mål på alle områder, men bekræfter, at organisationen har truffet dedikerede valg om at stræbe efter det optimale forskningsmiljø, hvad angår arbejdsvilkår for forskere og måden forskningen udøves på. Hvert fjerde år revideres HR-strategi og handleplaner med støtte fra EU-Kommissionen.

Livsstil - Disse købekager kan du spise, når du er på kur

Uanset hvor light kagerne ser ud eller, hvor lidt fedt der er i, så er der alligevel kalorier af en vis mængde. Når det så er sagt, så findes der nogle kager, som er bedre, hvis du ikke kan stå for fristelsen. Først og fremmest skal du finde nogle med ingen eller næsten ingen fedt. Dernæst skal du naturligvis stadig passe på den mængde, som du spiser.
Du får her et bud på, hvad du skal vælge, når du køber kager:
Roulader uden creme. Feks. hindbærroulade. Den er lavet på en pisket dej af æg og sukker og rullet med marmelade.
Marengs, rutebiler og fuglereder. De er lavet på æggehvider og sukker. Marengskager kan fx fyldes med frisk og henkogt frugt og serveres med en mager vaniljecreme eller græsk yoghurt med et strejf af vanilje og sukker. Bunden er heller ikke tilsat fedt og er let og luftig.
Vandkringle. Den er ikke fedtfri, men den er langt bedre, hvis du sammenligner den med andre former for wienerbrød.
Lagkage. Hvis lagkagen er lagt sammen med creme og syltetøj kommer fedtet udelukkende fra det flødeskum, du spiser til. Så hvis lagkagen er med et minimum af flødeskum, vil den være et bedre valg end boller med tandsmør.
Husk at vælg mængderne med måde og beslut at det ikke skal være for tit.

lørdag den 27. oktober 2012

Ekstra Bladet - Juventus-træner hylder Jesper Hansen

Juventus' assisterende træner, Angelo Alessio, er ærgerlig over det uafgjorte resultat i Champions League-kampen mod FC Nordsjælland, men han giver især én FCN-spiller æren.

- Vi dominerede, men den bedste spiller i dag var FC Nordsjællands målmand (Jesper Hansen), siger Angelo Alessio, som sad på trænerbænken i den karantæneramte cheftræner Antonio Contes fravær.

Jesper Hansen stod en flot kamp i Parken, da FC Nordsjælland med 1-1-resultatet tjente sit første point i gruppe E.

Læs også:

Juventus har slet ikke fået den ønskede start på gruppespillet, eftersom holdet har spillet uafgjort i alle tre kampe mod Chelsea, Shakhtar Donetsk og FC Nordsjælland.

- Vi vandt ikke i dag, så vi skal vinde alle de andre kampe. Men vi kan ikke sige, at vi er skuffede eller utilfredse, for målmanden fra FC Nordsjælland var kampens bedste spiller i dag, siger Angelo Alessio.

Læs også:

Træneren skiftede danske Nicklas Bendtner på banen, da der manglede et kvarter, og Juventus jagtede en udligning.

Danskeren misbrugte en stor hovedstødschance, men i bedste diplomatiske stil afholder Angelo Alessio sig fra at kritisere sin sjældent benyttede angriber.

Læs også:

- Jeg er meget tilfreds. Bendtner spillede 15 minutter og havde en stor hovedstødschance, som ikke gik så godt, men jeg er meget tilfreds, siger træneren.

Juventus skal også møde FC Nordsjælland i den næste kamp, som bliver spillet den 7. november i Torino.

Ekstra Bladet - Sverige og Norge ville kulegrave agentsag

Mens politikerne i Danmark ikke vil undersøge sagen om den tidligere PET-agent Morten Storm, ville en lignende sag blive kulegravet i både Sverige og Norge, skriver Jyllands-Posten.

I sagen er der rejst beskyldninger mod PET for medvirken eller medvirken til forsøg på drab på en terrorleder i Yemen og mod Morten Storm for at have opfordret til terror, da han var agent.

- Hvis en lignende sag var kommet op i aviser og tv i Sverige, ville sikkerhedspolitiet Säpos chefer og agenten med garanti blive genstand for en indledende strafferetslig efterforskning.

- Og bagefter en undersøgelse hos os, siger Per Lagerud, kontorchef hos Justitieombudsmannen.

I Norge ville så alvorlige beskyldninger, som er rejst i Morten Storm-sagen, "efter alt at dømme" blive undersøgt, oplyser Eldbjørg Løwer, formand for det norske kontroludvalg med efterretningstjenesterne.

De to danske udvalg, der kontrollerer PET, kan ikke undersøge sagen, og politikerne vil ikke nedsætte en undersøgelseskommission, selv om de mener, at PET har et forklaringsproblem.

Der er heller ikke umiddelbart politisk tilslutning til, at et helt nyt PET-tilsyn, som forventes etableret, i fremtiden skal kunne undersøge sager som den aktuelle.

Den tanke støtter kun De Radikale og Enhedslisten. Folketingets partier har ellers længe talt om behovet for øget kontrol med PET.

- Det virker ikke, som om man er villig til at sætte handling bag ordene. Man siger, at man gerne vil styrke kontrollen, men man gør det ikke, siger Pernille Boye Koch, lektor i forfatningsret på Syddansk Universitet.

Preben Wilhjelm, lic.jur. og bestyrelsesmedlem i Retssikkerhedsfonden, er enig.

- Det viser et fuldstændigt hykleri omkring ønsket om større demokratisk kontrol med efterretningstjenesten. Gang på gang viser det sig, at politikerne alligevel ikke vil være med til øget kontrol, siger han til avisen.

fredag den 26. oktober 2012

Maskinvåd er klar med debut hos Nørlund

I dag udkommer debutalbummet "Giftige Slanger" fra den aarhusiansk/københavnske sekstet Maskinvåd. Gruppen er centreret omkring sangskriverparret Mathias Kjeldsen og Peter Skibsted, som i bandet tager sig af henholdsvis leadvokal/guitar og elbas/kor.
Deres første single "Brave Mænd" udkom først på sommeren, og nu har gruppen også sluppet anden single fra albummet, i form af en two-tracker med en coverversion af TV-2's "Fantastiske Toyota" og Maskinvåds egen "Olieflod". Duoen har i samme ombæring udgivet en do it yourself-musikvideo til singlen, en video der er i lavet i et samarbejde mellem forsanger Mathias Kjeldsen og hans kæreste. Se den her.
Maskinvåd får udgivet deres debut på Auditorium, og produceren bag er pladeselskabets ejer Nikolaj Nørlund, der har arbejdet tæt sammen med duoen om projektet. Maskinvåd har i 2012 varmet op til Nørlunds koncerter, heriblandt også til koncerten på VoxHall i Aarhus tilbage i februar, hvor GAFFA var til stede. Vi gav duoen fire stjerner for deres opvarmningskoncert og følgende ord med på vejen: "Det virkede (...) som om Maskinvåd havde noget på hjerte tekstmæssigt. Desværre drunkede den ellers solide, let Lars H.U.G.-associerende leadvokal lidt i lydbilledet, så de stemme- og tekstmæssige detaljer gik noget tabt, men jeg opfattede i hvert fald et tekstunivers langt mere righoldigt end hjerte-smerte-klichéer".
Nikolaj Nørlund fik sidste år stor succes som udgiver af og producer for Ulige Numre, der hittede massivt med debutsinglen "København" og deres selvbetitlede debut-ep. Han har tidligere udgivet kunstnere som Superjeg (med en ung Peter Sommer i front), I Got You On Tape (der dog i dag er på selskabet Tigerspring), Lise Westzynthius (der i dag udgiver på eget selskab, Heavypop i samarbejde med A:larm/Universal), Niels Skousen, Jens Unmack og mange flere.

onsdag den 24. oktober 2012

Busser erstatter tog mellem Holstebro og Struer

I skolernes efterårsferie fra den 15. til den 19. oktober er InterCityLyn- og regionaltogene mellem Holstebro og Struer erstattet af busser. Det er de, fordi Banedanmark udfører sporarbejde.
Busserne, der skal ind omkring hver station på strækningen, er længere tid undervejs. Busserne kører derfor tidligere end normalt fra Struer til Holstebro og ankommer senere end normalt fra Holstebro til Struer.
Der er i begrænset omfang plads til barnevogne og cykler i busserne. Billetter skal kunderne fortsat købe på stationen. Det er ikke muligt at købe billet i busserne.

fredag den 19. oktober 2012

Læs Lone Hertz' stærke tanker om selvmord

Lone Hertz har i en ny samtalebog ”Det mangfoldige liv” løftet sløret for, hvordan hun gerne vil dø, så hun undgår et eventuelt langt behandlingsforløb i hendes sidste tid. Det skriver avisen BT. - Hvis det gælder mig selv, og der ikke er noget alternativ, vil jeg bede mine børn om at lægge en pude over hovedet på mig. Det virker bedre og hurtigere end lægens overdosis af morfin. Ja, hellere det end både hospital og hospice, fortæller Lone Hertz i bogen. Det er dog ikke ensbetydende med, at den 73-årige skuespiller går ind for en lovliggørelse af dødshjælpen – hun ønsker, at man selv kan få indflydelse på sin død, og hun har en klar holdning til dødsfald ved morfinoverdosis: - At dø er et mellemværende mellem Gud og den enkelte. Selvmord er for mig løsningen. Eller selvmord ved den nære stedfortræder. Al anden form for dødshjælp tager jeg afstand fra. Også lægernes skjulte dødshjælp, hvor man pumpes med en overdosis af morfin og bevidstløshed. Den metode er på det nærmeste uofficielt lovliggjort, paradoksalt nok, mener skuespilleren. Lone Hertz kommer i bogen også ind på, at det er en beslutning, der kræver mod: - Hvis man vil dø, så finder de fleste en udvej. Sovepiller eller en plasticpose over hovedet, sværere er det ikke. Men man skal selvfølgelig have modet. Har man ikke det, så må man på den ene eller anden måde give sine nærmeste en fuldmagt til at lægge en pude over ansigtet, fortæller hun. I bogen ”Det mangfoldige liv”, der er skrevet af Lotte Kirkeby Hansen, diskuterer Lone Hertz blandt andet død og alder med direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup. Bogen udkom i starten af oktober på Kristeligt Dagblads Forlag.

onsdag den 17. oktober 2012

Line Gertsen: Jeg er en nærværende mor

Vi ser Line Gertsen tone frem på skærmen, når DR Nyhederne bringer dagens vigtigste nyheder. Her har hun siddet i værtsstolen siden januar 2008, og siden september i år har hun skiftet værtsrollen ud med rollen som korrespondent for den undersøgende journalistik, hvilket har betydet, at seerne kan se Line Gertsen hver aften stå forskellige steder i landet. Canada Goose Parka Så det må kræve en vis styrke at have det job, Line har nu, samtidig med at hun er mor til to: Nis på 11, som hun har fra et tidligere forhold, og Nora på snart tre år, som hun har sammen med kæresten Nikolaj Sommer, vært på ”Deadline” på DR2. Jeg er en nærværende mor - Jamen, der er heller ikke plads til andet end mit arbejde og mine nærmeste i mit liv, som det ser ud nu. Det betyder også, at mine børn er meget sammen med mig, og at jeg kan være en nærværende mor, siger hun i et interview med ugebladet SØNDAG og fortsætter: Canada Goose Barn - Jeg har for eksempel ingen hobby, jeg dyrker ikke sport, og jeg har kun en lille vennekreds. Hvis man vælger, som jeg har gjort, er man nødt til at vælge noget fra. Og jeg har ikke tænkt mig, at det skal gå ud over mine børn, så derfor lader jeg det gå ud over mig selv. Man kan sige, at jeg tilsidesætter mig selv, forstået på den måde, at lige nu kan jeg ikke alt det, jeg også gerne ville, som for eksempel at dyrke sport. Når mine børn engang flytter hjemmefra, så begynder jeg på alt det. Men lige nu har jeg ikke tid, siger hun. Det føles helt rigtigt Og selv om der måske er nogen, der vil mene at det er fattigt at leve et liv uden en hobby og uden tid til at dyrke sport, så er det ikke noget, der går Line Gertsen på. Canada Goose Parka - For mig føles det bare helt rigtigt. Udefra set kan man måske godt sige: Hvor er det fattigt, at hun ikke har en hobby eller en sportsgren, hun dyrker eller har en masse venner, hun går ud og mødes med. Men jeg synes, mit liv er nøjagtig, som jeg gerne vil have det, og jeg ville ikke lave en eneste ting om, selv om jeg kunne, siger hun.

torsdag den 20. september 2012

Fyrstinde Charlene blændende smuk i rødt

Fyrstinde Charlene festede på egen hånd, da det eksklusive smykkefirme Van Cleefs & Arpels inviterede til reception. Monacos smukke fyrstinde blev personligt modtaget ved bildøren af et par livvagter samt direktøren Stanislas de Quericize, som Charlene kender særdeles godt. Han er blandt andet manden bag fyrst Alberts bryllupsgave til Charlene, som var en udsøgt diamanthalskæde. Fyrstinde Charlene var smuk og prinsesse-elegant, da hun steg ud af bilen iført en fantastisk smuk, rød kjole med matchende sjal. Øreringene var lange og bestod af diamanter. SE OGSÅ: Kendte og kongelige er vilde med rødt Oftest bærer fyrstinden beige, nude og pasteller, men havde til en aften alene i Paris valgt at ligne en million i sin blændende smukke, røde kjole, hvilket fik en af Paris' mest eksklusive direktører til at se lidt klejn ud.

søndag den 16. september 2012

Datavækst - monster eller mulighed?

Den økonomiske usikkerhed motiverer virksomheder overalt til at fokusere på, hvor de kan fjerne uhensigtsmæssige omkostninger og strømline forretningen. Hver enkelt afdeling i virksomheden må bidrage til virksomhedens samlede vækst - og bidrager den ikke, kan den i bedste fald risikere at blive outsourcet og i værste fald blive helt frasorteret.
It-afdelingerne skal tage deres del af ansvaret. En ny undersøgelse af analysefirmaet IDC og Hitachi Data Systems afslører nogle af de største bekymringer it-cheferne har, når de skal udarbejde en hensigtsmæssig it-strategi, der passer til de nuværende markedsforhold.

Det, der optager 56 procent af alle it-professionelle i Europas største virksomheder mest, er, hvordan de skal få it-omkostningerne til at passe til budgetterne. Datamængdernes vokseværk skaber også bekymrede panderynker hos it-cheferne. Hele 41 procent af de it-professionelle nævner dette, som en væsentlig kilde til bekymring. Disse tal kan sammenlignes med de relativt mindre bekymringer om de miljømæssige fodaftryk, som it efterlader, som kun bekymrer 18 procent af de it-professionelle.

Mange it-chefer er opmærksomme på at reducere det økonomiske tryk, afdelingen lægger på forretningen og på at understøtte virksomhedens strategiske mål og agere innovativt. De mener, disse mål skal nås samtidig med, at de voksende datamængder skal holdes i skak.

Men er der en nemmere vej frem? Kan man rent faktisk bruge data aktivt til at skabe værdi for forretningen, frem for kun at holde dem under kontrol? IDC-undersøgelsen viser, at nogle virksomheder faktisk har fokus på, hvordan de kan skabe værdi af deres forråd af virksomhedsdata ved at omsætte det til nærende kost, som virksomheden kan vokse af. Men disse opportunister er stadig et fåtal.

Gentænk data og skab værdi
Det er på tide at se tingene i et større perspektiv. Data skal ikke ses som en byrde, trussel, omkostning eller som uønsket affald, der er en følge af andre aktiviteter. Eksemplet med nogle af de nytænkende it-afdelinger viser, at data faktisk kan betragtes som en del af en virksomheds output, og derfor også repræsenterer en del af virksomhedens samlede værdi.

Det er et stort skridt at anerkende, at værdien af data er vigtigt, fordi data kan bruges til at skabe kommerciel succes. Virksomhedens data indeholder værdifulde informationer, der kan forbedre forretningsprocesser og kundeservice og dermed skabe en mere effektiv forretning. Og de kan bidrage til at skabe ideer til forskning og udvikling og på den måde fungere som brændstof på innovationssiden og danne grobund for den næste bølge af vækst for virksomheden.

Virksomheder på tværs af alle brancher står overfor den meget omtalte syndflod af 'big data'. Men virksomheder, der rent faktisk bruger deres data til noget, har både en større produktivitet og nyder større rentabilitet end virksomheder, der ser data som et stort, uønsket ansvar og en belastende forpligtelse.

Så hvor langt væk er vi fra en æra med et positivt syn på, at store datamængder kan udnyttes til at skabe viden, der kan bruges konstruktivt? Temmelig langt faktisk. IDC-undersøgelsen viser, at kun 10 procent af de adspurgte, der er på senior-niveau i it-branchen, er begyndt at bruge deres data til at få forretningsindsigt. Omkring 20 procent har intentioner om at begynde at skabe viden af deres data inden for de næste 24 måneder. Og endnu 10 procent nægter pure, at det overhovedet nogensinde kommer til at ske. Men langt størstedelen - omkring 60 procent - har ikke lagt nogen planer for, hvordan de vil udnytte deres data endnu.

Banken der blev sendt gennem posten

Jeg hørte i dag en sjov historie, som er værd at videregive. Den er gammel. Altså historien. Vi skal tilbage til 1916 og over på den anden side af Atlanten, til staten Utah i USA. Her var kreativiteten stor. For stor til United States Postal Service, staternes svar på Post Danmark.

I 1916 ville den unge forretningsmand William Henry Coltharp opføre en bygning i byen Vernal i staten Utah, som blandt andet skulle indeholde en bank.
Til formålet ønskede den unge Coltharp at benytte en særlig slags sten som blev lavet over 190 kilometer i fugleflugtslinje fra Vernal, i Salt Lake City. 80.000 mursten skulle bruges og udgiften til transport var enorm. Så der skulle tænkes kreativt.

3 år forinden, i 1913, var pakkepost blevet indført i USA - som supplement til de små håndskrevne breve. Dermed var der blevet åbnet op for, at amerikanerne kunne benytte det lokale postkontor fra United States Postal Service til systematisk og billigt at få transporteret en vare fra A til B over det ganske land.

Den mulighed udnyttede Coltharp til at afsende samtlige 80.000 mursten med posten.

På grund af postmæssige begrænsninger i vægten, blev murstenene pakket i kasser som med stenene vejede cirka 22,5 kilo hver. Altså grænsen for hvad postvæsenet tillod per pakke den gang. Over 3.500 pakker blev således sendt af sted med jævne mellemrum. Med mursten.

Transporten fra Salt Lake til Vernal var på over 640 km og gik via både jernbanen og med hestevogn. Det var naturligvis både en byrde og en kæmpe underskudsforretning for United States Postal Service. Men samtlige mursten blev afsendt og leveret, og bygningen med banken blev opført og senere kendt som banken der blev sendt gennem posten.

Efterfølgende, i 1917, ændrede United States Postal Service deres kriterier for pakkepost. Blandt andet blev det kun muligt at sende maksimalt cirka 90 kilo gods eller varer per dag, og i et dekret fra den administrative ledelse i United States Postal Service stod der som begrundelse:

"...it is not the intent of the United States Postal Service that buildings be shipped through the mail."

Coltharp fik opført sin bygning, og banken blev senere i folkemunde omdøbt til Pakke Post Banken. Den ligger der den dag i dag. 86 år senere. Se den her (vælg eventuelt Street View)

NB! Ovenstående historie blev i en kortere version fortalt i forbindelse med en debat om bl.a. netneutralitet, nye forretningsmodeller og begrænsninger i båndbredde.