Ekstra Bladet - Sverige og Norge ville kulegrave agentsag

Mens politikerne i Danmark ikke vil undersøge sagen om den tidligere PET-agent Morten Storm, ville en lignende sag blive kulegravet i både Sverige og Norge, skriver Jyllands-Posten.

I sagen er der rejst beskyldninger mod PET for medvirken eller medvirken til forsøg på drab på en terrorleder i Yemen og mod Morten Storm for at have opfordret til terror, da han var agent.

- Hvis en lignende sag var kommet op i aviser og tv i Sverige, ville sikkerhedspolitiet Säpos chefer og agenten med garanti blive genstand for en indledende strafferetslig efterforskning.

- Og bagefter en undersøgelse hos os, siger Per Lagerud, kontorchef hos Justitieombudsmannen.

I Norge ville så alvorlige beskyldninger, som er rejst i Morten Storm-sagen, "efter alt at dømme" blive undersøgt, oplyser Eldbjørg Løwer, formand for det norske kontroludvalg med efterretningstjenesterne.

De to danske udvalg, der kontrollerer PET, kan ikke undersøge sagen, og politikerne vil ikke nedsætte en undersøgelseskommission, selv om de mener, at PET har et forklaringsproblem.

Der er heller ikke umiddelbart politisk tilslutning til, at et helt nyt PET-tilsyn, som forventes etableret, i fremtiden skal kunne undersøge sager som den aktuelle.

Den tanke støtter kun De Radikale og Enhedslisten. Folketingets partier har ellers længe talt om behovet for øget kontrol med PET.

- Det virker ikke, som om man er villig til at sætte handling bag ordene. Man siger, at man gerne vil styrke kontrollen, men man gør det ikke, siger Pernille Boye Koch, lektor i forfatningsret på Syddansk Universitet.

Preben Wilhjelm, lic.jur. og bestyrelsesmedlem i Retssikkerhedsfonden, er enig.

- Det viser et fuldstændigt hykleri omkring ønsket om større demokratisk kontrol med efterretningstjenesten. Gang på gang viser det sig, at politikerne alligevel ikke vil være med til øget kontrol, siger han til avisen.

Maskinvåd er klar med debut hos Nørlund

I dag udkommer debutalbummet "Giftige Slanger" fra den aarhusiansk/københavnske sekstet Maskinvåd. Gruppen er centreret omkring sangskriverparret Mathias Kjeldsen og Peter Skibsted, som i bandet tager sig af henholdsvis leadvokal/guitar og elbas/kor.

Deres første single "Brave Mænd" udkom først på sommeren, og nu har gruppen også sluppet anden single fra albummet, i form af en two-tracker med en coverversion af TV-2's "Fantastiske Toyota" og Maskinvåds egen "Olieflod". Duoen har i samme ombæring udgivet en do it yourself-musikvideo til singlen, en video der er i lavet i et samarbejde mellem forsanger Mathias Kjeldsen og hans kæreste. Se den her.

Maskinvåd får udgivet deres debut på Auditorium, og produceren bag er pladeselskabets ejer Nikolaj Nørlund, der har arbejdet tæt sammen med duoen om projektet. Maskinvåd har i 2012 varmet op til Nørlunds koncerter, heriblandt også til koncerten på VoxHall i Aarhus tilbage i februar, hvor GAFFA var til stede. Vi gav duoen fire stjerner for deres opvarmningskoncert og følgende ord med på vejen: "Det virkede (...) som om Maskinvåd havde noget på hjerte tekstmæssigt. Desværre drunkede den ellers solide, let Lars H.U.G.-associerende leadvokal lidt i lydbilledet, så de stemme- og tekstmæssige detaljer gik noget tabt, men jeg opfattede i hvert fald et tekstunivers langt mere righoldigt end hjerte-smerte-klichéer".

Nikolaj Nørlund fik sidste år stor succes som udgiver af og producer for Ulige Numre, der hittede massivt med debutsinglen "København" og deres selvbetitlede debut-ep. Han har tidligere udgivet kunstnere som Superjeg (med en ung Peter Sommer i front), I Got You On Tape (der dog i dag er på selskabet Tigerspring), Lise Westzynthius (der i dag udgiver på eget selskab, Heavypop i samarbejde med A:larm/Universal), Niels Skousen, Jens Unmack og mange flere.

Busser erstatter tog mellem Holstebro og Struer

I skolernes efterårsferie fra den 15. til den 19. oktober er InterCityLyn- og regionaltogene mellem Holstebro og Struer erstattet af busser. Det er de, fordi Banedanmark udfører sporarbejde.

Busserne, der skal ind omkring hver station på strækningen, er længere tid undervejs. Busserne kører derfor tidligere end normalt fra Struer til Holstebro og ankommer senere end normalt fra Holstebro til Struer.

Der er i begrænset omfang plads til barnevogne og cykler i busserne. Billetter skal kunderne fortsat købe på stationen. Det er ikke muligt at købe billet i busserne.

Læs Lone Hertz' stærke tanker om selvmord

Lone Hertz har i en ny samtalebog ”Det mangfoldige liv” løftet sløret for, hvordan hun gerne vil dø, så hun undgår et eventuelt langt behandlingsforløb i hendes sidste tid. Det skriver avisen BT. - Hvis det gælder mig selv, og der ikke er noget alternativ, vil jeg bede mine børn om at lægge en pude over hovedet på mig. Det virker bedre og hurtigere end lægens overdosis af morfin. Ja, hellere det end både hospital og hospice, fortæller Lone Hertz i bogen. Det er dog ikke ensbetydende med, at den 73-årige skuespiller går ind for en lovliggørelse af dødshjælpen – hun ønsker, at man selv kan få indflydelse på sin død, og hun har en klar holdning til dødsfald ved morfinoverdosis: - At dø er et mellemværende mellem Gud og den enkelte. Selvmord er for mig løsningen. Eller selvmord ved den nære stedfortræder. Al anden form for dødshjælp tager jeg afstand fra. Også lægernes skjulte dødshjælp, hvor man pumpes med en overdosis af morfin og bevidstløshed. Den metode er på det nærmeste uofficielt lovliggjort, paradoksalt nok, mener skuespilleren. Lone Hertz kommer i bogen også ind på, at det er en beslutning, der kræver mod: - Hvis man vil dø, så finder de fleste en udvej. Sovepiller eller en plasticpose over hovedet, sværere er det ikke. Men man skal selvfølgelig have modet. Har man ikke det, så må man på den ene eller anden måde give sine nærmeste en fuldmagt til at lægge en pude over ansigtet, fortæller hun. I bogen ”Det mangfoldige liv”, der er skrevet af Lotte Kirkeby Hansen, diskuterer Lone Hertz blandt andet død og alder med direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup. Bogen udkom i starten af oktober på Kristeligt Dagblads Forlag.

Line Gertsen: Jeg er en nærværende mor

Vi ser Line Gertsen tone frem på skærmen, når DR Nyhederne bringer dagens vigtigste nyheder. Her har hun siddet i værtsstolen siden januar 2008, og siden september i år har hun skiftet værtsrollen ud med rollen som korrespondent for den undersøgende journalistik, hvilket har betydet, at seerne kan se Line Gertsen hver aften stå forskellige steder i landet. Canada Goose Parka Så det må kræve en vis styrke at have det job, Line har nu, samtidig med at hun er mor til to: Nis på 11, som hun har fra et tidligere forhold, og Nora på snart tre år, som hun har sammen med kæresten Nikolaj Sommer, vært på ”Deadline” på DR2. Jeg er en nærværende mor - Jamen, der er heller ikke plads til andet end mit arbejde og mine nærmeste i mit liv, som det ser ud nu. Det betyder også, at mine børn er meget sammen med mig, og at jeg kan være en nærværende mor, siger hun i et interview med ugebladet SØNDAG og fortsætter: Canada Goose Barn - Jeg har for eksempel ingen hobby, jeg dyrker ikke sport, og jeg har kun en lille vennekreds. Hvis man vælger, som jeg har gjort, er man nødt til at vælge noget fra. Og jeg har ikke tænkt mig, at det skal gå ud over mine børn, så derfor lader jeg det gå ud over mig selv. Man kan sige, at jeg tilsidesætter mig selv, forstået på den måde, at lige nu kan jeg ikke alt det, jeg også gerne ville, som for eksempel at dyrke sport. Når mine børn engang flytter hjemmefra, så begynder jeg på alt det. Men lige nu har jeg ikke tid, siger hun. Det føles helt rigtigt Og selv om der måske er nogen, der vil mene at det er fattigt at leve et liv uden en hobby og uden tid til at dyrke sport, så er det ikke noget, der går Line Gertsen på. Canada Goose Parka - For mig føles det bare helt rigtigt. Udefra set kan man måske godt sige: Hvor er det fattigt, at hun ikke har en hobby eller en sportsgren, hun dyrker eller har en masse venner, hun går ud og mødes med. Men jeg synes, mit liv er nøjagtig, som jeg gerne vil have det, og jeg ville ikke lave en eneste ting om, selv om jeg kunne, siger hun.

Fyrstinde Charlene blændende smuk i rødt

Fyrstinde Charlene festede på egen hånd, da det eksklusive smykkefirme Van Cleefs & Arpels inviterede til reception. Monacos smukke fyrstinde blev personligt modtaget ved bildøren af et par livvagter samt direktøren Stanislas de Quericize, som Charlene kender særdeles godt. Han er blandt andet manden bag fyrst Alberts bryllupsgave til Charlene, som var en udsøgt diamanthalskæde. Fyrstinde Charlene var smuk og prinsesse-elegant, da hun steg ud af bilen iført en fantastisk smuk, rød kjole med matchende sjal. Øreringene var lange og bestod af diamanter. SE OGSÅ: Kendte og kongelige er vilde med rødt Oftest bærer fyrstinden beige, nude og pasteller, men havde til en aften alene i Paris valgt at ligne en million i sin blændende smukke, røde kjole, hvilket fik en af Paris' mest eksklusive direktører til at se lidt klejn ud.

Datavækst - monster eller mulighed?

Den økonomiske usikkerhed motiverer virksomheder overalt til at fokusere på, hvor de kan fjerne uhensigtsmæssige omkostninger og strømline forretningen. Hver enkelt afdeling i virksomheden må bidrage til virksomhedens samlede vækst - og bidrager den ikke, kan den i bedste fald risikere at blive outsourcet og i værste fald blive helt frasorteret.
It-afdelingerne skal tage deres del af ansvaret. En ny undersøgelse af analysefirmaet IDC og Hitachi Data Systems afslører nogle af de største bekymringer it-cheferne har, når de skal udarbejde en hensigtsmæssig it-strategi, der passer til de nuværende markedsforhold.

Det, der optager 56 procent af alle it-professionelle i Europas største virksomheder mest, er, hvordan de skal få it-omkostningerne til at passe til budgetterne. Datamængdernes vokseværk skaber også bekymrede panderynker hos it-cheferne. Hele 41 procent af de it-professionelle nævner dette, som en væsentlig kilde til bekymring. Disse tal kan sammenlignes med de relativt mindre bekymringer om de miljømæssige fodaftryk, som it efterlader, som kun bekymrer 18 procent af de it-professionelle.

Mange it-chefer er opmærksomme på at reducere det økonomiske tryk, afdelingen lægger på forretningen og på at understøtte virksomhedens strategiske mål og agere innovativt. De mener, disse mål skal nås samtidig med, at de voksende datamængder skal holdes i skak.

Men er der en nemmere vej frem? Kan man rent faktisk bruge data aktivt til at skabe værdi for forretningen, frem for kun at holde dem under kontrol? IDC-undersøgelsen viser, at nogle virksomheder faktisk har fokus på, hvordan de kan skabe værdi af deres forråd af virksomhedsdata ved at omsætte det til nærende kost, som virksomheden kan vokse af. Men disse opportunister er stadig et fåtal.

Gentænk data og skab værdi
Det er på tide at se tingene i et større perspektiv. Data skal ikke ses som en byrde, trussel, omkostning eller som uønsket affald, der er en følge af andre aktiviteter. Eksemplet med nogle af de nytænkende it-afdelinger viser, at data faktisk kan betragtes som en del af en virksomheds output, og derfor også repræsenterer en del af virksomhedens samlede værdi.

Det er et stort skridt at anerkende, at værdien af data er vigtigt, fordi data kan bruges til at skabe kommerciel succes. Virksomhedens data indeholder værdifulde informationer, der kan forbedre forretningsprocesser og kundeservice og dermed skabe en mere effektiv forretning. Og de kan bidrage til at skabe ideer til forskning og udvikling og på den måde fungere som brændstof på innovationssiden og danne grobund for den næste bølge af vækst for virksomheden.

Virksomheder på tværs af alle brancher står overfor den meget omtalte syndflod af 'big data'. Men virksomheder, der rent faktisk bruger deres data til noget, har både en større produktivitet og nyder større rentabilitet end virksomheder, der ser data som et stort, uønsket ansvar og en belastende forpligtelse.

Så hvor langt væk er vi fra en æra med et positivt syn på, at store datamængder kan udnyttes til at skabe viden, der kan bruges konstruktivt? Temmelig langt faktisk. IDC-undersøgelsen viser, at kun 10 procent af de adspurgte, der er på senior-niveau i it-branchen, er begyndt at bruge deres data til at få forretningsindsigt. Omkring 20 procent har intentioner om at begynde at skabe viden af deres data inden for de næste 24 måneder. Og endnu 10 procent nægter pure, at det overhovedet nogensinde kommer til at ske. Men langt størstedelen - omkring 60 procent - har ikke lagt nogen planer for, hvordan de vil udnytte deres data endnu.