lørdag den 27. oktober 2012

Ekstra Bladet - Juventus-træner hylder Jesper Hansen

Juventus' assisterende træner, Angelo Alessio, er ærgerlig over det uafgjorte resultat i Champions League-kampen mod FC Nordsjælland, men han giver især én FCN-spiller æren.

- Vi dominerede, men den bedste spiller i dag var FC Nordsjællands målmand (Jesper Hansen), siger Angelo Alessio, som sad på trænerbænken i den karantæneramte cheftræner Antonio Contes fravær.

Jesper Hansen stod en flot kamp i Parken, da FC Nordsjælland med 1-1-resultatet tjente sit første point i gruppe E.

Læs også:

Juventus har slet ikke fået den ønskede start på gruppespillet, eftersom holdet har spillet uafgjort i alle tre kampe mod Chelsea, Shakhtar Donetsk og FC Nordsjælland.

- Vi vandt ikke i dag, så vi skal vinde alle de andre kampe. Men vi kan ikke sige, at vi er skuffede eller utilfredse, for målmanden fra FC Nordsjælland var kampens bedste spiller i dag, siger Angelo Alessio.

Læs også:

Træneren skiftede danske Nicklas Bendtner på banen, da der manglede et kvarter, og Juventus jagtede en udligning.

Danskeren misbrugte en stor hovedstødschance, men i bedste diplomatiske stil afholder Angelo Alessio sig fra at kritisere sin sjældent benyttede angriber.

Læs også:

- Jeg er meget tilfreds. Bendtner spillede 15 minutter og havde en stor hovedstødschance, som ikke gik så godt, men jeg er meget tilfreds, siger træneren.

Juventus skal også møde FC Nordsjælland i den næste kamp, som bliver spillet den 7. november i Torino.

Ekstra Bladet - Sverige og Norge ville kulegrave agentsag

Mens politikerne i Danmark ikke vil undersøge sagen om den tidligere PET-agent Morten Storm, ville en lignende sag blive kulegravet i både Sverige og Norge, skriver Jyllands-Posten.

I sagen er der rejst beskyldninger mod PET for medvirken eller medvirken til forsøg på drab på en terrorleder i Yemen og mod Morten Storm for at have opfordret til terror, da han var agent.

- Hvis en lignende sag var kommet op i aviser og tv i Sverige, ville sikkerhedspolitiet Säpos chefer og agenten med garanti blive genstand for en indledende strafferetslig efterforskning.

- Og bagefter en undersøgelse hos os, siger Per Lagerud, kontorchef hos Justitieombudsmannen.

I Norge ville så alvorlige beskyldninger, som er rejst i Morten Storm-sagen, "efter alt at dømme" blive undersøgt, oplyser Eldbjørg Løwer, formand for det norske kontroludvalg med efterretningstjenesterne.

De to danske udvalg, der kontrollerer PET, kan ikke undersøge sagen, og politikerne vil ikke nedsætte en undersøgelseskommission, selv om de mener, at PET har et forklaringsproblem.

Der er heller ikke umiddelbart politisk tilslutning til, at et helt nyt PET-tilsyn, som forventes etableret, i fremtiden skal kunne undersøge sager som den aktuelle.

Den tanke støtter kun De Radikale og Enhedslisten. Folketingets partier har ellers længe talt om behovet for øget kontrol med PET.

- Det virker ikke, som om man er villig til at sætte handling bag ordene. Man siger, at man gerne vil styrke kontrollen, men man gør det ikke, siger Pernille Boye Koch, lektor i forfatningsret på Syddansk Universitet.

Preben Wilhjelm, lic.jur. og bestyrelsesmedlem i Retssikkerhedsfonden, er enig.

- Det viser et fuldstændigt hykleri omkring ønsket om større demokratisk kontrol med efterretningstjenesten. Gang på gang viser det sig, at politikerne alligevel ikke vil være med til øget kontrol, siger han til avisen.

fredag den 26. oktober 2012

Maskinvåd er klar med debut hos Nørlund

I dag udkommer debutalbummet "Giftige Slanger" fra den aarhusiansk/københavnske sekstet Maskinvåd. Gruppen er centreret omkring sangskriverparret Mathias Kjeldsen og Peter Skibsted, som i bandet tager sig af henholdsvis leadvokal/guitar og elbas/kor.
Deres første single "Brave Mænd" udkom først på sommeren, og nu har gruppen også sluppet anden single fra albummet, i form af en two-tracker med en coverversion af TV-2's "Fantastiske Toyota" og Maskinvåds egen "Olieflod". Duoen har i samme ombæring udgivet en do it yourself-musikvideo til singlen, en video der er i lavet i et samarbejde mellem forsanger Mathias Kjeldsen og hans kæreste. Se den her.
Maskinvåd får udgivet deres debut på Auditorium, og produceren bag er pladeselskabets ejer Nikolaj Nørlund, der har arbejdet tæt sammen med duoen om projektet. Maskinvåd har i 2012 varmet op til Nørlunds koncerter, heriblandt også til koncerten på VoxHall i Aarhus tilbage i februar, hvor GAFFA var til stede. Vi gav duoen fire stjerner for deres opvarmningskoncert og følgende ord med på vejen: "Det virkede (...) som om Maskinvåd havde noget på hjerte tekstmæssigt. Desværre drunkede den ellers solide, let Lars H.U.G.-associerende leadvokal lidt i lydbilledet, så de stemme- og tekstmæssige detaljer gik noget tabt, men jeg opfattede i hvert fald et tekstunivers langt mere righoldigt end hjerte-smerte-klichéer".
Nikolaj Nørlund fik sidste år stor succes som udgiver af og producer for Ulige Numre, der hittede massivt med debutsinglen "København" og deres selvbetitlede debut-ep. Han har tidligere udgivet kunstnere som Superjeg (med en ung Peter Sommer i front), I Got You On Tape (der dog i dag er på selskabet Tigerspring), Lise Westzynthius (der i dag udgiver på eget selskab, Heavypop i samarbejde med A:larm/Universal), Niels Skousen, Jens Unmack og mange flere.

onsdag den 24. oktober 2012

Busser erstatter tog mellem Holstebro og Struer

I skolernes efterårsferie fra den 15. til den 19. oktober er InterCityLyn- og regionaltogene mellem Holstebro og Struer erstattet af busser. Det er de, fordi Banedanmark udfører sporarbejde.
Busserne, der skal ind omkring hver station på strækningen, er længere tid undervejs. Busserne kører derfor tidligere end normalt fra Struer til Holstebro og ankommer senere end normalt fra Holstebro til Struer.
Der er i begrænset omfang plads til barnevogne og cykler i busserne. Billetter skal kunderne fortsat købe på stationen. Det er ikke muligt at købe billet i busserne.

fredag den 19. oktober 2012

Læs Lone Hertz' stærke tanker om selvmord

Lone Hertz har i en ny samtalebog ”Det mangfoldige liv” løftet sløret for, hvordan hun gerne vil dø, så hun undgår et eventuelt langt behandlingsforløb i hendes sidste tid. Det skriver avisen BT. - Hvis det gælder mig selv, og der ikke er noget alternativ, vil jeg bede mine børn om at lægge en pude over hovedet på mig. Det virker bedre og hurtigere end lægens overdosis af morfin. Ja, hellere det end både hospital og hospice, fortæller Lone Hertz i bogen. Det er dog ikke ensbetydende med, at den 73-årige skuespiller går ind for en lovliggørelse af dødshjælpen – hun ønsker, at man selv kan få indflydelse på sin død, og hun har en klar holdning til dødsfald ved morfinoverdosis: - At dø er et mellemværende mellem Gud og den enkelte. Selvmord er for mig løsningen. Eller selvmord ved den nære stedfortræder. Al anden form for dødshjælp tager jeg afstand fra. Også lægernes skjulte dødshjælp, hvor man pumpes med en overdosis af morfin og bevidstløshed. Den metode er på det nærmeste uofficielt lovliggjort, paradoksalt nok, mener skuespilleren. Lone Hertz kommer i bogen også ind på, at det er en beslutning, der kræver mod: - Hvis man vil dø, så finder de fleste en udvej. Sovepiller eller en plasticpose over hovedet, sværere er det ikke. Men man skal selvfølgelig have modet. Har man ikke det, så må man på den ene eller anden måde give sine nærmeste en fuldmagt til at lægge en pude over ansigtet, fortæller hun. I bogen ”Det mangfoldige liv”, der er skrevet af Lotte Kirkeby Hansen, diskuterer Lone Hertz blandt andet død og alder med direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup. Bogen udkom i starten af oktober på Kristeligt Dagblads Forlag.

onsdag den 17. oktober 2012

Line Gertsen: Jeg er en nærværende mor

Vi ser Line Gertsen tone frem på skærmen, når DR Nyhederne bringer dagens vigtigste nyheder. Her har hun siddet i værtsstolen siden januar 2008, og siden september i år har hun skiftet værtsrollen ud med rollen som korrespondent for den undersøgende journalistik, hvilket har betydet, at seerne kan se Line Gertsen hver aften stå forskellige steder i landet. Canada Goose Parka Så det må kræve en vis styrke at have det job, Line har nu, samtidig med at hun er mor til to: Nis på 11, som hun har fra et tidligere forhold, og Nora på snart tre år, som hun har sammen med kæresten Nikolaj Sommer, vært på ”Deadline” på DR2. Jeg er en nærværende mor - Jamen, der er heller ikke plads til andet end mit arbejde og mine nærmeste i mit liv, som det ser ud nu. Det betyder også, at mine børn er meget sammen med mig, og at jeg kan være en nærværende mor, siger hun i et interview med ugebladet SØNDAG og fortsætter: Canada Goose Barn - Jeg har for eksempel ingen hobby, jeg dyrker ikke sport, og jeg har kun en lille vennekreds. Hvis man vælger, som jeg har gjort, er man nødt til at vælge noget fra. Og jeg har ikke tænkt mig, at det skal gå ud over mine børn, så derfor lader jeg det gå ud over mig selv. Man kan sige, at jeg tilsidesætter mig selv, forstået på den måde, at lige nu kan jeg ikke alt det, jeg også gerne ville, som for eksempel at dyrke sport. Når mine børn engang flytter hjemmefra, så begynder jeg på alt det. Men lige nu har jeg ikke tid, siger hun. Det føles helt rigtigt Og selv om der måske er nogen, der vil mene at det er fattigt at leve et liv uden en hobby og uden tid til at dyrke sport, så er det ikke noget, der går Line Gertsen på. Canada Goose Parka - For mig føles det bare helt rigtigt. Udefra set kan man måske godt sige: Hvor er det fattigt, at hun ikke har en hobby eller en sportsgren, hun dyrker eller har en masse venner, hun går ud og mødes med. Men jeg synes, mit liv er nøjagtig, som jeg gerne vil have det, og jeg ville ikke lave en eneste ting om, selv om jeg kunne, siger hun.