torsdag den 20. september 2012
Fyrstinde Charlene blændende smuk i rødt
Fyrstinde Charlene festede på egen hånd, da det eksklusive smykkefirme Van Cleefs & Arpels inviterede til reception.
Monacos smukke fyrstinde blev personligt modtaget ved bildøren af et par livvagter samt direktøren Stanislas de Quericize, som Charlene kender særdeles godt. Han er blandt andet manden bag fyrst Alberts bryllupsgave til Charlene, som var en udsøgt diamanthalskæde.
Fyrstinde Charlene var smuk og prinsesse-elegant, da hun steg ud af bilen iført en fantastisk smuk, rød kjole med matchende sjal. Øreringene var lange og bestod af diamanter.
SE OGSÅ: Kendte og kongelige er vilde med rødt
Oftest bærer fyrstinden beige, nude og pasteller, men havde til en aften alene i Paris valgt at ligne en million i sin blændende smukke, røde kjole, hvilket fik en af Paris' mest eksklusive direktører til at se lidt klejn ud.
søndag den 16. september 2012
Datavækst - monster eller mulighed?
Den økonomiske usikkerhed motiverer virksomheder overalt til at fokusere på, hvor de kan fjerne uhensigtsmæssige omkostninger og strømline forretningen. Hver enkelt afdeling i virksomheden må bidrage til virksomhedens samlede vækst - og bidrager den ikke, kan den i bedste fald risikere at blive outsourcet og i værste fald blive helt frasorteret.
It-afdelingerne skal tage deres del af ansvaret. En ny undersøgelse af analysefirmaet IDC og Hitachi Data Systems afslører nogle af de største bekymringer it-cheferne har, når de skal udarbejde en hensigtsmæssig it-strategi, der passer til de nuværende markedsforhold.
Det, der optager 56 procent af alle it-professionelle i Europas største virksomheder mest, er, hvordan de skal få it-omkostningerne til at passe til budgetterne. Datamængdernes vokseværk skaber også bekymrede panderynker hos it-cheferne. Hele 41 procent af de it-professionelle nævner dette, som en væsentlig kilde til bekymring. Disse tal kan sammenlignes med de relativt mindre bekymringer om de miljømæssige fodaftryk, som it efterlader, som kun bekymrer 18 procent af de it-professionelle.
Mange it-chefer er opmærksomme på at reducere det økonomiske tryk, afdelingen lægger på forretningen og på at understøtte virksomhedens strategiske mål og agere innovativt. De mener, disse mål skal nås samtidig med, at de voksende datamængder skal holdes i skak.
Men er der en nemmere vej frem? Kan man rent faktisk bruge data aktivt til at skabe værdi for forretningen, frem for kun at holde dem under kontrol? IDC-undersøgelsen viser, at nogle virksomheder faktisk har fokus på, hvordan de kan skabe værdi af deres forråd af virksomhedsdata ved at omsætte det til nærende kost, som virksomheden kan vokse af. Men disse opportunister er stadig et fåtal.
Gentænk data og skab værdi
Det er på tide at se tingene i et større perspektiv. Data skal ikke ses som en byrde, trussel, omkostning eller som uønsket affald, der er en følge af andre aktiviteter. Eksemplet med nogle af de nytænkende it-afdelinger viser, at data faktisk kan betragtes som en del af en virksomheds output, og derfor også repræsenterer en del af virksomhedens samlede værdi.
Det er et stort skridt at anerkende, at værdien af data er vigtigt, fordi data kan bruges til at skabe kommerciel succes. Virksomhedens data indeholder værdifulde informationer, der kan forbedre forretningsprocesser og kundeservice og dermed skabe en mere effektiv forretning. Og de kan bidrage til at skabe ideer til forskning og udvikling og på den måde fungere som brændstof på innovationssiden og danne grobund for den næste bølge af vækst for virksomheden.
Virksomheder på tværs af alle brancher står overfor den meget omtalte syndflod af 'big data'. Men virksomheder, der rent faktisk bruger deres data til noget, har både en større produktivitet og nyder større rentabilitet end virksomheder, der ser data som et stort, uønsket ansvar og en belastende forpligtelse.
Så hvor langt væk er vi fra en æra med et positivt syn på, at store datamængder kan udnyttes til at skabe viden, der kan bruges konstruktivt? Temmelig langt faktisk. IDC-undersøgelsen viser, at kun 10 procent af de adspurgte, der er på senior-niveau i it-branchen, er begyndt at bruge deres data til at få forretningsindsigt. Omkring 20 procent har intentioner om at begynde at skabe viden af deres data inden for de næste 24 måneder. Og endnu 10 procent nægter pure, at det overhovedet nogensinde kommer til at ske. Men langt størstedelen - omkring 60 procent - har ikke lagt nogen planer for, hvordan de vil udnytte deres data endnu.
It-afdelingerne skal tage deres del af ansvaret. En ny undersøgelse af analysefirmaet IDC og Hitachi Data Systems afslører nogle af de største bekymringer it-cheferne har, når de skal udarbejde en hensigtsmæssig it-strategi, der passer til de nuværende markedsforhold.
Det, der optager 56 procent af alle it-professionelle i Europas største virksomheder mest, er, hvordan de skal få it-omkostningerne til at passe til budgetterne. Datamængdernes vokseværk skaber også bekymrede panderynker hos it-cheferne. Hele 41 procent af de it-professionelle nævner dette, som en væsentlig kilde til bekymring. Disse tal kan sammenlignes med de relativt mindre bekymringer om de miljømæssige fodaftryk, som it efterlader, som kun bekymrer 18 procent af de it-professionelle.
Mange it-chefer er opmærksomme på at reducere det økonomiske tryk, afdelingen lægger på forretningen og på at understøtte virksomhedens strategiske mål og agere innovativt. De mener, disse mål skal nås samtidig med, at de voksende datamængder skal holdes i skak.
Men er der en nemmere vej frem? Kan man rent faktisk bruge data aktivt til at skabe værdi for forretningen, frem for kun at holde dem under kontrol? IDC-undersøgelsen viser, at nogle virksomheder faktisk har fokus på, hvordan de kan skabe værdi af deres forråd af virksomhedsdata ved at omsætte det til nærende kost, som virksomheden kan vokse af. Men disse opportunister er stadig et fåtal.
Gentænk data og skab værdi
Det er på tide at se tingene i et større perspektiv. Data skal ikke ses som en byrde, trussel, omkostning eller som uønsket affald, der er en følge af andre aktiviteter. Eksemplet med nogle af de nytænkende it-afdelinger viser, at data faktisk kan betragtes som en del af en virksomheds output, og derfor også repræsenterer en del af virksomhedens samlede værdi.
Det er et stort skridt at anerkende, at værdien af data er vigtigt, fordi data kan bruges til at skabe kommerciel succes. Virksomhedens data indeholder værdifulde informationer, der kan forbedre forretningsprocesser og kundeservice og dermed skabe en mere effektiv forretning. Og de kan bidrage til at skabe ideer til forskning og udvikling og på den måde fungere som brændstof på innovationssiden og danne grobund for den næste bølge af vækst for virksomheden.
Virksomheder på tværs af alle brancher står overfor den meget omtalte syndflod af 'big data'. Men virksomheder, der rent faktisk bruger deres data til noget, har både en større produktivitet og nyder større rentabilitet end virksomheder, der ser data som et stort, uønsket ansvar og en belastende forpligtelse.
Så hvor langt væk er vi fra en æra med et positivt syn på, at store datamængder kan udnyttes til at skabe viden, der kan bruges konstruktivt? Temmelig langt faktisk. IDC-undersøgelsen viser, at kun 10 procent af de adspurgte, der er på senior-niveau i it-branchen, er begyndt at bruge deres data til at få forretningsindsigt. Omkring 20 procent har intentioner om at begynde at skabe viden af deres data inden for de næste 24 måneder. Og endnu 10 procent nægter pure, at det overhovedet nogensinde kommer til at ske. Men langt størstedelen - omkring 60 procent - har ikke lagt nogen planer for, hvordan de vil udnytte deres data endnu.
Banken der blev sendt gennem posten
Jeg hørte i dag en sjov historie, som er værd at videregive. Den er gammel. Altså historien. Vi skal tilbage til 1916 og over på den anden side af Atlanten, til staten Utah i USA. Her var kreativiteten stor. For stor til United States Postal Service, staternes svar på Post Danmark.
I 1916 ville den unge forretningsmand William Henry Coltharp opføre en bygning i byen Vernal i staten Utah, som blandt andet skulle indeholde en bank.
Til formålet ønskede den unge Coltharp at benytte en særlig slags sten som blev lavet over 190 kilometer i fugleflugtslinje fra Vernal, i Salt Lake City. 80.000 mursten skulle bruges og udgiften til transport var enorm. Så der skulle tænkes kreativt.
3 år forinden, i 1913, var pakkepost blevet indført i USA - som supplement til de små håndskrevne breve. Dermed var der blevet åbnet op for, at amerikanerne kunne benytte det lokale postkontor fra United States Postal Service til systematisk og billigt at få transporteret en vare fra A til B over det ganske land.
Den mulighed udnyttede Coltharp til at afsende samtlige 80.000 mursten med posten.
På grund af postmæssige begrænsninger i vægten, blev murstenene pakket i kasser som med stenene vejede cirka 22,5 kilo hver. Altså grænsen for hvad postvæsenet tillod per pakke den gang. Over 3.500 pakker blev således sendt af sted med jævne mellemrum. Med mursten.
Transporten fra Salt Lake til Vernal var på over 640 km og gik via både jernbanen og med hestevogn. Det var naturligvis både en byrde og en kæmpe underskudsforretning for United States Postal Service. Men samtlige mursten blev afsendt og leveret, og bygningen med banken blev opført og senere kendt som banken der blev sendt gennem posten.
Efterfølgende, i 1917, ændrede United States Postal Service deres kriterier for pakkepost. Blandt andet blev det kun muligt at sende maksimalt cirka 90 kilo gods eller varer per dag, og i et dekret fra den administrative ledelse i United States Postal Service stod der som begrundelse:
"...it is not the intent of the United States Postal Service that buildings be shipped through the mail."
Coltharp fik opført sin bygning, og banken blev senere i folkemunde omdøbt til Pakke Post Banken. Den ligger der den dag i dag. 86 år senere. Se den her (vælg eventuelt Street View)
NB! Ovenstående historie blev i en kortere version fortalt i forbindelse med en debat om bl.a. netneutralitet, nye forretningsmodeller og begrænsninger i båndbredde.
I 1916 ville den unge forretningsmand William Henry Coltharp opføre en bygning i byen Vernal i staten Utah, som blandt andet skulle indeholde en bank.
Til formålet ønskede den unge Coltharp at benytte en særlig slags sten som blev lavet over 190 kilometer i fugleflugtslinje fra Vernal, i Salt Lake City. 80.000 mursten skulle bruges og udgiften til transport var enorm. Så der skulle tænkes kreativt.
3 år forinden, i 1913, var pakkepost blevet indført i USA - som supplement til de små håndskrevne breve. Dermed var der blevet åbnet op for, at amerikanerne kunne benytte det lokale postkontor fra United States Postal Service til systematisk og billigt at få transporteret en vare fra A til B over det ganske land.
Den mulighed udnyttede Coltharp til at afsende samtlige 80.000 mursten med posten.
På grund af postmæssige begrænsninger i vægten, blev murstenene pakket i kasser som med stenene vejede cirka 22,5 kilo hver. Altså grænsen for hvad postvæsenet tillod per pakke den gang. Over 3.500 pakker blev således sendt af sted med jævne mellemrum. Med mursten.
Transporten fra Salt Lake til Vernal var på over 640 km og gik via både jernbanen og med hestevogn. Det var naturligvis både en byrde og en kæmpe underskudsforretning for United States Postal Service. Men samtlige mursten blev afsendt og leveret, og bygningen med banken blev opført og senere kendt som banken der blev sendt gennem posten.
Efterfølgende, i 1917, ændrede United States Postal Service deres kriterier for pakkepost. Blandt andet blev det kun muligt at sende maksimalt cirka 90 kilo gods eller varer per dag, og i et dekret fra den administrative ledelse i United States Postal Service stod der som begrundelse:
"...it is not the intent of the United States Postal Service that buildings be shipped through the mail."
Coltharp fik opført sin bygning, og banken blev senere i folkemunde omdøbt til Pakke Post Banken. Den ligger der den dag i dag. 86 år senere. Se den her (vælg eventuelt Street View)
NB! Ovenstående historie blev i en kortere version fortalt i forbindelse med en debat om bl.a. netneutralitet, nye forretningsmodeller og begrænsninger i båndbredde.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)